Unlock! Secret Adventures – Anmeldelse

Unlock! Secret Adventures er tredje spil i serien. Ligesom de andre indeholder spillet tre uafhængige scenarier samt et introspil:

  1. A Noside Story (Nem)
  2. Tombstone Express (Middel)
  3. The Adventures of Oz (Svær)

Spillene har ingen sammenhæng i historie og der er meget store forskelle på dem – Både i stil og spilmekanisk.

Der hører en app til spillet, som skal bruges undervejs. Både når du har brug for hjælp eller til at indtaste svaret på visse gåder. Appen fungerer rigtig godt, dog med en lidt irriterende baggrundsmusik i A Noside Story.

Udgivelsesår2018
Alder10+
Antal Spillere2-6
Spilletidca 60 min

A Noside Story

A Noside Story er den nemme i pakken og jeg har læst om flere der fandt den meget let. Underligt nok var det den vi havde sværrest ved. Formentligt på grund af at historien er barnlig og var for os ulogisk. Andre vil have en anden oplevelse. Spillet er dog rigtig fint sammen med børn, som vil elske tegningerne og den lettilgængelige historie. Der er ikke rigtig nogen svære puzzles, men i stedet går det mest ud på at kombinere genstande.

Tombstone Express

Du er ombord på et tog i det vilde vesten. Spillet starter med en eksplosion og stjålen last. Det er spillernes opgave at komme frem sikkert ved at bekæmpe fare, mens der samtidig forsøges at finde frem til, hvad der foregår. Undervejs skal der tales med vidner og lasten skal findes.

Tombstone Express indeholder interessante nye spilmekanikker, som skilder det ud fra andre unlock spil. Det indeholder et par andre elementer end kort og bruger app’en aktivt til spilhændelser på tid.

Historien i spillet hænger sammen og er bedre end de fleste andre Unlock spil.

The Adventures of Oz

The Adventures of Oz har en meget anderledes tilgang end de andre Unlock spil – Ikke kun fra denne pakke, men også sammenlignet med de andre pakker. Spillerne trækker i starten af spillet karakterer, som er en del af historien. Holdet bevæger sig sammen på et kort og skal løse forskellige udfordringer. Til sidst i spillet er der nogle udfordringer som kan løses, men som ikke er nødvendige for at vinde spillet.

Skriv en kommentar