5 Hanayana IQ Puzzles for begynderen

Hanayana er efterhånden kendt for deres IQ Puslespil i god kvalitet og med adskillige til ethvert niveau. Skal du købe dit første Hanayana puslespil, så er det dog noget af en jungle. Der er rigtig, rigtig mange og der er bestemt forskel på, hvor sjove de er som nybegynder. Herunder er en guide til at få en god start.

Sværhedsgrad

Der er flere forskellige ting at vurdere ud fra, når man som begynder skal købe den første. Sværhedsgraden er selvfølgelig den mest oplagte.

Hanayama angiver sværhedsgraden af deres spil i stjerner. De nemmeste har én stjerne og de sværreste har 6 stjerner. Det er en nogenlunde indikator for sværhedsgrad, men bemærk, at det er individuelt, hvor svære man finder dem. Det er meget muligt at du løser en med eksempelvis 4 stjerner hurtigere end en med 2 stjerner.

Antal dele

Der er forskel på hvor mange dele et IQ puslespil er opbygget i. Nogle består af kun 2 dele, mens andre består af 3 og i nogle tilfælde flere.

Antallet af dele har indflydelse på, hvilken type oplevelse du får. Et IQ puslespil med 2 dele handler typisk om at lave et bestemt træk, som så løser spillet fuldstændigt. Hele oplevelsen går i så fald ud på at finde det korrekte træk

IQ Puslespil med flere dele vil oftest kræve mere end et træk. Der er dog undtagelser, da IQ puslespil med flere dele i nogle tilfælde også kun kræver et træk, mens enkelte med 2 dele kan kræve mange træk.

Puslespil der kræver 1 træk kan være rigtig sjove – især i selskab, da de kan løses hurtigt, så længe man finder det ene nødvendige træk. Hvis man køber til sig selv skal man dog være opmærksom på at de nemme i denne kategori typisk er meget hurtigt løst, og at der ikke er nogen udfordring ved at vende tilbage til dem efter tid.

5 anbefalinger til nybegynderen

Flag

Flag har sværhedsgrad 1/6 og er en rigtig god nybegynder puzzle. Den består af 3 dele, for det handler om at få delene skilt ad. Det kræver adskillelige træk, men hvor alle kan være med. De fleste sidder med den et stykke tid og får en eller flere aha oplevelser undervejs. Samtidig har alle mulighed for at løse den med lidt udholdenhed.

Diamond

Diamond er ligeledes en 1’er i sværhedsgrad, men består kun af 2 stykker. Modsat de fleste andre fra Hanayama, så handler starter dette spil skilt ad og målet er at samle det.

Loop

Ring er også sværhedsgrad 1/6 og består af 2 dele. Den er pæn, men måske også en anelse for nem. En fin begynder til at supplere op sammen med f.eks. Flag.

ABC

ABC er endnu en sværhedsgrad 1/6 og i to dele. Det handler her om at få C’et frigjort. Det kan sammenlignes med at løse en labyrint.

Key2

Key 2 er sværhedsgrad 2. Den består af 2 dele, hvor de skal frigøres fra hinanden. Den kan sammenlignes med ABC, da den har lidt labyrint over sig, men den har lidt mere dybde.

Skriv en kommentar